Stevns Garderforening

Stiftet 1913

2019

Torsdag den 25 OKT 2018 mødte ca. 50 interesserede op for at høre tidligere operativ chef i PET, Frank Jensen - nu terrorekspert for TV2 NEWS og forfatter til flere fantastiske spændingsromaner på Konference & Hotel Klinten i Rødvig. En spændende aften med et lille indkig i spioners opgaver og terrorens grimme ansigt. Frank fik solgt flere signerede bøger - og der er spændende læsning til de mørke efterårsaftner på Stevns.

 

 

 

 

 [www.frankjensenforfatter.dk] læs mere om foredragsholderen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

****

Nedennævnte ordlyd er udsendt i mail til medlemmerne den 29 SEPT 2019:

Mailudsendelse på vegne af formanden:

Kære medlemmer af Stevns Garderforening 

I lighed med flere foreninger landet over, arbejder Haslev og Faxe Garderforeninger på en sammenlægning. 

I den anledning modtog bestyrelsen for Stevns Garderforening en henvendelse om, hvorvidt vi var interesseret i at gå med i en fusion bestående af de 3 østsjællandske foreninger:  Stevns – Haslev – Faxe. 

I bestyrelsen besluttede vi at et så stort spørgsmål, ville vi gerne spørge vores medlemmer om. 

Af det meningsmålingsresultat der foreligger, med en deltagerprocent på ca. 40, heraf 22 JA, 16 NEJ og 2 VED IKKE, samt de mails og samtaler jeg har haft med medlemmerne, er det bestyrelsens opfattelse, at vi ikke har et klart mandat til at indgå i den dialog om sammenlægning, som Haslev og Faxe indbød os til. 

Vi vil derfor sige tak til Haslev og Faxe Garderforeninger for henvendelsen, men at vi fortsat ønsker at være en selvstændig enhed under De Danske Garderforeninger.

Vi ønsker dem held og fremgang med deres planer om sammenlægning, og håber på et fortsat godt samarbejde. 

På bestyrelsens vegne

NOV-67 Søren Sørensen

Formand          

Stevns Garderforening - GF 31

www.stevnsgarderforening.dk